Page 34 - Sognenytnr32022

SIDEN SIDST - KONFIRMATION

Det var dejligt igen at kunne fejre kon- penge og sine mange børn. Men han
firmation på det først aftalte tidspunkt var faktisk ulykkelig. For nu var han
og med fyldt kirke og sang. blevet gammel, og han så, at børnene
ikke kunne enes om noget som helst.
Tale til konfirmanderne De kunne ikke være sammen uden at
Kære konfirmander. Kære forældre og skændes. Altid hakkede de på hinan-
gæster. den. Grunden var selvfølgelig, at de
Det er en stor og glædelig dag i dag. alle mente at have krav på den største
En dag som ikke kun I, der står midt i del af arven. Ja – det var så slemt, at
festen, men også jeg, som blot er med de havde svært ved alle at samles for
som det tynde øl, har ventet på. For at holde jul, fejre påske eller feste ved
jeg er dybt taknemmelig over, at der år Skt. Hans. Det lykkedes dog at samle
efter år er unge og deres familier, der alle til faderens runde fødselsdag. Her
finder det meningsfyldt med konfir- havde han forberedt en tale. Han tog
mationsforberedelse og konfirmati- et bundt med pinde, der var samlet af
on. Tænk sig, at unge mennesker vil et reb. Og så lovede han, at den der
bruge 52 lektioner a 45 min. – eller 1½ kunne knække bundtet, ville få hele
time på 23 torsdage + en heldag - til arven. De forsøgte alle – men ingen
at snakke kristendom og det med Gud kunne knække det. Så tog faderen
og os. Og så forlanger præsten oveni- bundtet. Han løste rebet op – og så
købet, at man skal gå i kirke mindst brækkede han pindene én efter én,
10 gange. Det virker ret så skoleagtigt. mens han så på dem. Og så sagde
Men jeg vil gerne sige: Jeg håber ikke, han: Så længe, I står sammen, kan
at det kun blev skoleagtigt. Det, vi ingen knække jer, for sammen er I
har haft sammen her ved konfirmati- stærke; men hvis I ikke holder sam-
onsforberedelsen, skulle gerne være men, kan hvem som helst knække jer
mere end det. Og det gælder også her én efter én.
i dag.
Når Gud skaber os mennesker, bliver
Derfor vil jeg gerne begynde med vi ikke skabt perfekte, stærke og selv-
en historie. Det fortælles, at der for stændige. Alle er vi som disse pinde.
mange år siden var en rig mand, der Jeg har været ude i haven og finde
havde syv børn. Det var ikke ual- nogle pinde. Efter orkanen Malik har
mindeligt dengang. Så han burde jo det ikke været så svært. Der er pæne
være lykkelig – både over sine mange og lige pinde, skæve pinde, kraftige

34 www.vilstrup-sogn.dk