Page 44 - Sognenyt122

Anianian …

Den 2/2. Ole Olsens fødselsdag. Halvdelen af vinteren er gået, og man har
Forstod i den? brug for lys for at holde ud indtil foråret
I min ungdom i 1970’erne ville vi have hylet kommer. Man tænder derfor lys for at tænde
af grin over den bemærkning. Andeniandeni- håb og fejre, at foråret nærmer sig.
anden. Anianian.
Ole Olsens fødselsdag. Andeniandenianden. En oplagt mulighed for at give denne fest en
Men hvem kender Ole Olsen i dag? Flere kristelig vinkel er jo at knytte til ved netop
gange verdensmester i speedway. Andeni- lyset. Flere gange hen over jul og nytår har vi
andenianden. hørt om Jesus som frelse og lys for alle. At
Og i øvrigt er han slet ikke født i februar, fejre en lysfest i denne mørke tid er dermed
men i november. Andeniandenianden. ikke kun en markering af forårets komme,
Men sådan er det jo - tidligere berømtheder men også en markering af det lys, som med
og mindedage går tabt i tidens malmstrøm, Jesus kom til verden, og som kommer til
og det gør muligheden for at lave sjov med udtryk i hans ord:
dem også. ”Jeg er verdens lys. Den, som følger mig,
skal aldrig vandre i mørket, men have livets
Og så sker det alligevel, at gammel tradition lys”.
bliver vakt til live igen. F.eks. kyndelmisse. En anden mulighed er at knytte til ved då-
Kyndelmisse falder hvert år den 2. februar ben, hvor vi bærer vort barn frem for Gud,
– 40 dage efter juleaften. Kyndelmisse er en og vi knytter dåbslys til dåben. Men i nogle
fordanskning af de latinske ord for lysmesse: lande bruger man endvidere kyndelmisse
Kyndel, der er en fordanskning af ordet can- som en slags dåbserindring til minde om
delarum, lys og missa, som vi kender som den dag, hvor vi første gang blev båret hen
ordet messe. Tidligere blev kyndelmisse i til kirken. Kyndelmisse er en slags ”taknem-
Danmark kaldt ”Kjørmes Knud”, der på nu- melighedens dag”. Maria takkede for Jesus,
dansk kan oversættes til ”vinterens knude”, Guds gave, da hun bragte ham hen i temp-
der henfører til, at den 2. februar markerer let. Vi takker Gud for børnene og for vort
midvinter. Kjørmes er en sammentrækning af eget liv og vor egen dåb, og over alt dette
’kerte’ (lys) og ’messe’ (gudstjeneste). Knud lyser kyndelmisses lys som en påmindelse
er altså oprindeligt ikke et navn, men en kort om, at Gud holder sine løfter. Som Gud blev
betegnelse for knude. Det er et billede på menneske i Jesus og dermed begav sig helt
midvinterens knude af hård frost. Vi kender ind under vore vilkår, således har han med
det fra sangen ’Det er hvidt herude’, hvor sin død og opstandelse begrundet, at han
der står: kan være hos os alle dage - både de gode
Kyndelmisse slår sin knude / overmåde hvas og de dårlige dage. Synd, lidelse og død får
og hård. ikke det sidste ord. Lyset skinner i mørket.
Kyndelmisse har altså traditionelt set både Kyndelmisselysene vidner om det.
en kristelig og en folkelig betydning. Den
folkelige betydning er nok ældst. Den ud-
springer af den almenmenneskelige erfaring
af kampen mellem kulden og mørket på den
ene side, og varmen og lyset på den anden.

44 www.vilstrup-sogn.dk