Page 24 - Sognenyt-3-21

Vores tidligere præst i Sognet, Ingeborg Kastberg, har udgivet en bog,
redaktionen har derfor bedt hende skrive lidt om dette.

Med hilsen fra mennesker,

der har mistet ...

Jeg har boet i Vilstrup, siden jeg kom her- på hvad man trods alt skal holde øje med
til i ’99 med min familie. Fra ’99 til 2010 hos sig selv, for at sorgen ikke skal blive
var jeg sognepræst i Vilstrup sogn og helt umulig at bære.
sygehuspræst på Haderslev Sygehus.
Erik og jeg bor her stadig, fordi Vilstrup er Mange gange har vi holdt aftenarran-
sådan et dejligt sted at være. gementer for efterlevende på hospice,
Da Haderslev sygehus lukkede, åbnede og fortalt om hvordan død og tab og
HospiceSønderjylland i 2006, hvor jeg sorg kan opleves, og deltagerne har haft
blev ansat 50%. mulighed for at udveksle erfaringer med
Der arbejder jeg stadigvæk, og er des- hinanden. Det hjælper på oplevelsen af at
uden præst i Det Palliative Team ved være alene og frygten for at blive skør, for
Sygehus Sønderjylland. Både på hospice alle de andre har det på samme måde!
og i det palliative team er de patienter vi Det er hvad deltagerne har fortalt os
har kontakt til, uhelbredeligt syge. ved aftenens slutning – at nu kendte de
pludselig andre, der havde det på samme
Igennem alle årene på hospice i Hader- måde som dem, og som ikke var bange
slev, har jeg haft et fint samarbejde med for at tale om det. Og hvor stor en lettelse
psykologen. På en måde dækker vi hver det var.
vores del af patienternes og de pårøren- Men de har også ofte sagt: Vores naboer
des smerte og oplevelse af, at patientens og kolleger, de andre i fodboldklubben
liv ikke varer længe endnu, og på en eller i børnenes skole var utroligt op-
anden måde rækker vores arbejde ind i mærksomme i begyndelsen efter døds-
hinanden. Det fælles område er alt det, faldet, men nu, 3-4-5 måneder efter eller
der hører livet og døden til, troen og tviv- mere, er det som om de ikke længere ved
len, håbet, kærligheden, og erindringen hvad de skal sige til os. Måske har de
om den, man mister. Mange efterlevende glemt hvad der er sket? I hvert fald ville vi
er bange for, at de er ved at blive skøre, ønske, at nogen ville fortælle dem om de
for de oplever sig selv på en helt ny og erfaringer vi har snakket med hinanden
ukendt måde. Det er bl.a. psykologens om her i aften.
opgave at fortælle hvor meget der er Og det ønske er nu blevet til en lille bog,
normalt at opleve, når man har mistet et som psykolog Lisbeth Bulig og jeg har
elsket menneske, og gøre opmærksom skrevet sammen.

24 www.vilstrup-sogn.dk