Page 6 - Sognenyt4_20
P. 6
En gang Vilstrup
Fælleskabs- altid Vilstrup ...
stafetten Når en årgang 44 får overladt stafetten i vort
fantastiske sognenyt, vil der naturligt kom-
I sidste nummer af Sognenyt me en del fra ”dengang” og noget fra nu.
var fællesskabsstafetten omkring
Dea Bjornhof, og ingen ved hvor Da jeg var barn, var Vilstrup en ”stor” by,
og hvornår den ender ... hvor der både var en dansk og en tysk
Håber I derude tager godt imod skole, dansk og tysk mejeri, en smed, en
stafetten, og bringer den videre, hjuler, en skomager, en snedker, et bageri,
hvis den lander hos Jer. et murermesterfirma, en malermester, flere
Vil bede om at stafetten sendes købmandsbutikker, og der var meget langt
videre til en person, som man til Haderslev. I Nr. Vilstrup havde de også
måske ikke kender så godt endnu, en købmandsbutik og en smed. I Kelstrup
så vi får mange forskellige historier, var flere købmænd og et bageri, en smed,
god fornøjelse. aktivt fiskeri og Hotel- og cafevirksomhed,
fordelt i hele sognet var der adskillige små
Dea Bjornhof sendte stafetten og større landbrug. Tilsammen udgjorde
videre til Erling Haugaard. de grundlaget for sognet. Alle kendte hin-
anden, vidste hvem de var, hvad de lave-
Redaktør/HW de og hvor mange børn de havde.
Mine forældre og jeg boede de første 10 år
af mit liv i en lille lejlighed på ”æ´ slot”, der
dengang lå på grunden lige over for Bod-
skovvej, for derefter at flytte til Lykkeled i
den anden ende af byen.
Min skolegang startede i den gamle skole på
Tormajvej (skolebakken), lige netop der, hvor
Susdal senere har bygget den store lade.
Som dreng/barn i Vilstrup, var der altid no-
get man kunne foretage sig. Der var man-
ge børn, så legekammerater kunne der
altid findes. Jeg brugte rigtig meget af min
tid på nabogården, der altid kunne bruge
en ”hjælper”. Det var et stort øjeblik, da
jeg var blevet så stor, at jeg kunne nå ned
til koblingen på den lille grå Ferguson for
så måtte jeg nemlig køre, når roerne skulle
radrenses eller samles ind i efteråret.
6 www.vilstrup-sogn.dk