FDF-Kreds Vilstrup har egen hjemmeside, hvor du kan finde program og kontaktoplysninger på div. ledere. www.fdf.dk/vilstrup
Vilstrup-kredsen er ganske stor, faktisk er det en af Danmarks største kredse.
Der er flere gode grunde til at Vilstrup-kredsen er så velrepræsenteret. Årsagerne er bl.a.; vi har nogle af de mest entusiastiske ledere, dejlige børn og et godt sammenhold på tværs af aldersgrupperne.
Kredshuset er centralt placeret i byen ved børnehaven og forsamlingshuset, det minimerer nemlig transporten til og fra FDF-møderne og giver nærhed i dagligdagen.
Et varieret program i løbet af året giver gode oplevelser for alle. Der laves sjove ting, vilde ting, skøre ting og værdifulde ting, og det foregår inde og ude, meget gerne med bål og sang. Børnene og de unge tager med stor iver del i den løbende uddannelse som FDF giver mulighed for, uddannelsen kan være det at kunne tænde et bål, kunne håndtere en kniv eller økse, overnatte udendørs i vores sheltere eller telte og det at kunne hjælpe til med at redde et liv.
FDF har et tæt samarbejde med kirken, et samarbejde som giver liv til kirken og værdifulde traditioner til FDF.
Man behøver ikke at tro på Gud for at være med i FDF, men kristendommen er en del af FDF. Vores kristne fundament betyder også, at vi har en holdning til, hvordan vi behandler hinanden. Der skal være plads til alle i vores fællesskab, vi mobber ikke og vi behandler hinanden med respekt.
Bestyrelsen bag Vilstrup-kredsen består af forældre til børn som går til FDF, og dette giver handlingsorienteret beslutninger til gavn for børnene i Vilstrup-kredsen.
Målgruppen er børn fra 0. kl. og op til 18 år med deres forældre. Det giver nemlig også godt sammenholdt at glade FDFére inspirerer engagerede forældre.
Hvis der er ønske om at vide mere, kan formanden for bestyrelsen Nikolaj Schmidt kontaktes via mail på formand@vuif.dk